Tanker på en efterårsdag

Regnen pisker ind på ruderne, og jeg sidder stille mens tankerne suser. Vejret er i dag, som I sikkert har lagt mærke til – gråt og trist.

Det grå vejr, har tidligere fået mig til at tænke triste tanker, men i dag er det de positive der står i kø, for at komme til overfladen.

 

Stress

Jeg har de sidste måneder været plaget af stress og måtte i august se mig slået hjem pga stresssymptomer. Det kom som et slag med en våd avis, men som mange sagde til mig: Det er kroppen der siger stop til dit tempo nu. Jeg måtte erkende, de havde ret! Jeg var ikke meget for det, men en kollega bad mig tage kontakt til HR, så der kunne sættes ind inden det gik mere galt.

Da jeg opdagede den var helt gal, stod jeg midt på jobbet og lavede brunch som så mange gange før, men denne dag skete det, at jeg midt i arbejdet ikke kunne se eller huske hvad der manglede på tallerknen. Jeg følte mig rastløs og utilpas, men krops sanser kørte i højeste gear. Jeg fik en samtale med HR, som lyttede og lod mig græde. At græde på jobbet, har jeg altid set som et svaghedstegn, men det blev fortalt mig, at græde er en styrke. HR tog kontakt til kommunen, som sammen med jobcenter etablerede et coachingforløb ved en stresscoach. Argh er det virkelig nødvendigt, sagde de små trolde i min krop, du er klar igen i morgen. Men de kunne tro nej, jeg blev sygemeldt og tog direkte hjem under dynen.

Hjemme gik jeg rundt og gemte mig, turde ikke tage ud at handle eller fortælle familien (foruden mand og børn) hvordan det stod til med mig. For stress er jo ikke en sygdom, men en tilstand kroppen havner i.

Forløb

Den første torsdag efter, jeg var slået hjem, skulle jeg til første session hos coach, jeg var nervøs og spændt på samme tid, for hvad kunne det hjælpe mig? Jeg ankom derude og en sød kvinde tog imod mig. Det viste sig, at være den coach som skulle hjælpe mig tilbage igen. Hun spurgte ind til om jeg havde taget en stresstest? Uha ja, det har jeg med score 204. 204!! gentog hun, det var voldsomt, godt du lyttede til din krop og bad om hjælp.

Jeg skulle komme en gang om ugen de første 4 uger og derefter hver anden uge. Fra gang til gang fik jeg lektier for, som kunne være alt fra at skrive mine leveregler ned, dokumenter hvordan jeg bruger min tid i løbet af dagen, eller at lave en fremtidsbeskrivelse af mit liv om 5 år. Det at komme til hende og sætte ord på, hvordan jeg har det og hvordan jeg finder ud af det med mit sind, har hjulpet mig meget. Så meget at jeg nu føler mig glad på job og når jeg kommer hjem igen.

Jeg var heltidssygemeldt i 6 uger. Da jeg er person som elsker at være med mennesker, begyndte jeg at savne mit job. Så jeg valgte at raskmelde mig på deltid i samråd med HR og jobcenter. Jeg har nu arbejdet sådan i 3-4 uger og jeg nyder at være tilbage. Min leder er fantastisk i denne tid, hun lytter og giver mig plads til at være der uden at være aktiv. Sammen laver vi mine vagter, så de passer til hoved og krop. Stille er målet at lande på fuldtid igen, men vi ved ikke hvornår.

Jeg kunne skrive meget mere om mit forløb, men i dag havde jeg lige brug for at få dette ned på skrift.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *