Ændring i mine tanker

Nu har jeg de sidste mange år, forsøgt at tabe mig uden held, hvilket ikke er med til at holde gejsten oppe. Når vægten farer op og ned som en løbsk elevator, så er jeg lidt for hurtig til at opgive. Men jeg kan mærke, at der er sket noget med min tankegang siden december. Det er, som om, at jeg ikke længere lader mig gå på af elevatoren. Det er, som om, mit lille monster på skulderen ikke længere kalder på slik eller andre søde sager konstant. Nu kan jeg pludselig handle uden at det lille stykke chokolade springer i kurven af sig selv.

Hyponoterapi
Hvad har gjort denne ændring? Jeg tror, det var mine to sesioner hos Heidi, som gav mig indsigt i mig selv. Heidi, er hypnoterapeut, og hun fik mig i hypnose for at ændre måden jeg tænkte om mig selv. Da jeg trådte ind hos Heidi, følte jeg mig straks afslappet og velkommen. Heidi lagde dog hurtigt mærke til, at jeg tumlede med negative tanker om mig selv og det fik tårerne til at trille. Heidi, anerkendte mig og mit behov for at græde ud. Tænk hun lod mig gøre det, jeg var jo for hende vildt fremmed. Jeg kan virkelig anbefale dig, at søge hyponoterapi som et værktøj i arbejdet med dig selv. Hvis du vil læse mere, kan du se på denne side: http://www.hranthe.dk – und dig selv den oplevelse.

Jeg kan mærke en indre ro. Har ikke det vilde tankemylder længere. Skal jeg være ærlig, så troede jeg hypnose var hokus pokus. Men jeg er blevet positiv overrasket, og overvejer faktisk en hypnose mere. Jeg synes det er vildt, at hypnose kan ændre ens negative tanker om til mere positive tanker.

Efterhånden som tiden går, kan jeg mærke at 2020 bliver det år, hvor der sker ændringer i mit liv. Jeg går for tiden ledig og det giver mig tid til at drømme om fremtiden. Hvem ved måske går drømmene i opfyldelse??

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *